Attraktioner og seværdigheder på og nær Lolland

Knuthenborg Safaripark på Lolland er Nordeuropas største safaripark. Her kan I opleve en savanne som i Afrika med zebraer, giraffer, gnuer, antiloper, næsehorn og strudse. I kan også tage i Tigerskoven og opleve forskellige tigere på tæt hold.

Middelaldercentret viser den lille købstad Sundkøbing anno 1398, som huser fredelige håndværkere, drabelige krigere, tapre riddere og to rige købmænd. På markedsdage flokkes de handlende om lokale og udenbys varer, og gøglere, musikanter og andet pak gæster byen. DanCenter giver 20 % rabat på entrébilletten.

BonBon-Land ved Næstved er for hele familien. Her kan I tilbringe en hel dag i en af Danmarks mest kendte og sjoveste forlystelsesparker. Med mere end 70 forlystelser, er der forlystelser for enhver smag. Når indgangen er betalt er alle forlystelser gratis.

Gavnø Slot indeholder en stor samling af kunstgenstande samt Nordeuropas største private malerisamling på godt 1.000 malerier. Sommerfugleland og Afrikanske Bjerggeder. Naturlegepladsen Sørøverland og Skattejagt. Slotsparken byder bl.a. på Danmarks største tulipanudstilling. DanCenter giver 20 % rabat på entrébilletten.

Besøg også:

  • Krokodille Zoo ved Eskilstrup
  • Traktor museet ved Eskilstrup
  • Postbåden i Nakskov
  • Museetsbanen (et gammelt tog) mellem Maribo og Bandholm
  • Danmarks Sukkermuseum
  • Anemonen (båd på Maribosøerne)
  • Golfbaner ved Maribo og Halsted

    Rabat til attraktioner i Danmark
    DanCenter giver rabat til en række attraktioner og seværdigheder på og nær Lolland og i resten af Danmark. Se hvilke attraktioner I får rabat til her - Attraktioner med Rabat.